Le Pin – Pomerol

Le Pin er huset ved fyrretræet i Pomerol – Merlot-slottet på 2,7 hektar, under Bordeaux i Frankrig. Flasken er huset, ikke appellationen.

Hvad er Le Pin?

Le Pin er ét hus i Pomerol. Slottet laver vin på 100 procent Merlot fra 2,7 hektar ved Catusseau – blomst, eksotisk frugt og en åben midte. Det er ét greb på grus, sand og ler – ikke et synonym for al Pomerol og ikke samme ler som Pétrus. Pomerol har ingen klassifikation. Flasken er stadig Le Pin. Jacques Thienpont købte den første hektar i 1979 og lavede vinen i et skur. Vil du have appellationens bredde, så start på Pomerol-siden.

Historien bag Le Pin

Navnet kommer af fyrretræet ved huset. Madame Laubie solgte én hektar i 1979. Jacques Thienpont – fra den belgiske slægt, der også driver Vieux Château Certan – købte den for én million franc. Familien ville have lagt parcellen ind under Certan. Jacques lavede sit eget vin i kælderen under et lille hus.

1982 gjorde huset kendt. Marken voksede stykvis til 2,7 hektar. I 2011 åbnede den nye kælder. I 2003 blev hele høsten deklassificeret. Der er ingen cru-rang. Flasken er Le Pin.

Vine og cuvéer

Grand vin hedder Le Pin. Den kommer fra de 2,7 hektar. Blandingen er 100 procent Merlot. Vinen lagrer omkring 18 måneder. Historisk lå den på 100 procent nye fade; nyere årgange ligger typisk 65–75 procent. Produktionen er lille: typisk 5–8.000 flasker. Det er husets ene flaske – blomst og eksotisk frugt, der ofte åbner tidligere end Pétrus.

Der er ingen andenvin. Afvist frugt kan ende i Trilogie, en blanding af tre årgange til private kunder. Den er et sidespor, ikke kernen. Grand vin er anledningen.

Bedste årgange for Le Pin

Le Pin følger Bordeaux’ Merlot-år, men huset har sin egen rytme: mere åben og eksotisk end Pétrus’ tætte ler. Grand vin kan komme til bordet efter otte til tolv år. Der er ingen andenvin at starte med.

2010 er den tætte klassiker. 2015 er varm. 2016 er slank og præcis. 2018, 2019 og 2020 er dybe. 2022 kræver stadig tid. 2003 findes ikke som Le Pin.

Et middelt år fra Le Pin er stadig Le Pin. Et hypet årtal fra et anonymt Pomerol-slot er stadig ikke Le Pin. Læs huset først, årgang dernæst.

Vine fra Le Pin

Kommer snart

Sådan smager Le Pin

Le Pin smager i den åbne ende af Pomerol: blomst, kirsebær, krydderi og en tannin, der folder sig blødere og tidligere ud end hos Pétrus. Det er ikke blålerets tætte kerne. Forskellen sidder i gruset og sandet mere end i farven. Samme kommune, anden jord.

Grand vin kræver luft, men tåler glasset tidligere end Pétrus. Hold glasset lidt under stuetemperatur, og giv en ung årgang to timer i karaffel. En moden flaske skal have kortere luft, så de fine toner ikke forsvinder.

Le Pin til mad

Andebryst, lammekølle og vildt med fedme følger husets fylde. En braiseret ret med mørk sauce er et bedre match end sushi eller let fisk. Faste, mellemlagrede oste kan bære glasset; milde oste taber.

Grand vin er anledningen – eller glasset alene, når kælderen er pointen. Der er ingen andenvin til weekendgrill. Generelle madregler: 9 gode råd til at vælge vin til maden.

Le Pin i Pomerol

Marken dækker 2,7 hektar ved Catusseau. Plantningen er 100 procent Merlot. Jorden er grus, sand og ler med crasse de fer – ikke Pétrus’ rene blåler på plateauets højeste punkt. Produktionen er blandt de mindste i Bordeaux.

Appellationen er distriktssiden. Gå til Pomerol, når du vil have kommunens bredde – også Pétrus. Bliv her, når spørgsmålet er Le Pin. Gå til Bordeaux for regionen og til Frankrig for landet. Ikonet bor under distriktet; distriktet er bredere end ikonet.