Bruno Lorenzon – Champs Martin i Côte Chalonnaise

Bruno Lorenzon er slægten bag Champs Martin i Côte Chalonnaise – vineriet i Mercurey, under Bourgogne i Frankrig. Flasken er Chardonnay fra tæt plantet 1er cru, ikke Médocs Cabernet. Joblot er Clos de la Servoisine i Givry. François Raquillet skrives andetsteds.

Hvad er Bruno Lorenzon?

Bruno Lorenzon er vineriet i Mercurey. Huset laver Chardonnay: Clos Alfred som den åbne dør og Champs Martin blanc som anledningen. Produktionen af 1er cru er lille – op til 20.000 vinstokke pr. hektar på stenbundet kalk. Det er ét greb på Côte Chalonnaise – ikke et synonym for al Mercurey og ikke Givrys Pinot. Bruno tog over i 1997 efter år som konsulent i Sydafrika og New Zealand og lagde tæt plantning ind som husets greb. Vil du have appellationens bredde til fisk og skaldyr, så start på Côte Chalonnaise-siden.

Historien bag Bruno Lorenzon

Familien havde 4,5 hektar, da Bruno kom hjem fra rådgivning i Sydafrika og New Zealand. Søsteren Carline tapper med. Marken er vokset til omkring ni hektar, primært 1er cru i Mercurey og Montagny. Han laver sine egne fade.

Rød Champs Martin og Montagny Les Truffières skrives her kun som øvrig. François Raquillet skrives andetsteds. Denne side handler om Mercurey og Champs Martin blanc. Tætheden er husets eget greb, ikke en invitation til nabohusene.

Vine og cuvéer

Champs Martin blanc er grand vin. Chardonnay fra midten af parcellen, tæt plantet på stenet kalk. Det er anledningen.

Clos Alfred er åbningsdøren – Bourgogne Blanc. Clos des Barraults er trinnet: Mercurey 1er Cru blanc. Start med Clos Alfred, hvis du vil smage huset uden Champs Martin-prisen. Rød Champs Martin ligger uden for listen her.

Bedste årgange for Bruno Lorenzon

Clos Alfred kan åbnes efter to til fire år. Clos des Barraults åbner efter tre til seks. Champs Martin blanc følger de slanke Mercurey-år og åbner typisk efter fire til ti år.

2017 og 2020 er slanke og præcise. 2022 viser Champs Martin med tid. I varme år holder den stenede kalk syren. I svage år droppes blokke til Clos Alfred.

Et middelt år i Clos Alfred er stadig Lorenzon. Et hypet årtal fra et anonymt Mercurey-hus er stadig ikke Champs Martin. Læs cuvéen først, årgang dernæst.

Vine fra Bruno Lorenzon

Kommer snart

Sådan smager Bruno Lorenzon

Bruno Lorenzon smager i den slanke, citrongule ende af Côte Chalonnaise: citrus, hvid sten og en syre, der sidder fastere end et blødt village-Mercurey. Det er Champs Martin blanc. Clos Alfred er åben. Clos des Barraults er den tættere. Chardonnay giver kanten.

Forskellen til Joblot sidder i druens greb: her er Mercurey og Chardonnay, der er Givry og Pinot. Hold glasset kælderkøligt. Clos Alfred skal have luft. En Champs Martin blanc skal have et slankt glas, så citrus og kalk finder hinanden.

Bruno Lorenzon til mad

Fisk, skaldyr og fjerkræ følger husets Chardonnay. Clos Alfred bærer også en stegt fisk. Champs Martin blanc er glasset alene, når 1er cru er pointen. Tunge, søde saucer og fed bøf passer dårligt til den slanke syre.

Champs Martin blanc er anledningen. Til weekend og fest uden ikon-prisen: Clos Alfred. Generelle madregler: 9 gode råd til at vælge vin til maden.

Bruno Lorenzon i Côte Chalonnaise

Vineriet sidder i Mercurey. Marker ligger tæt plantet på stenet kalk i Champs Martin. Plantningen er Chardonnay. Joblot står i Givry. François Raquillet skrives andetsteds.

Appellationen er distriktssiden. Gå til Côte Chalonnaise, når du vil have zonen – også Joblot. Gå til Bourgogne, når du vil have regionen. Bliv her, når spørgsmålet er Bruno Lorenzon. Gå til Frankrig for landet. Ikonet bor under distriktet; distriktet er bredere end ikonet.