Ca’ La Bionda er slægten bag Amarone i Valpolicella – vineriet i Marano, under Veneto i Italien. Flasken er Corvina, Corvinone og Rondinella, ikke Médocs Cabernet. Marion er Amarone i Marcellise. Belondrade skrives andetsteds.
| Producent | Ca’ La Bionda |
| Distrikt | Valpolicella |
| Region | Veneto |
| Land | Italien |
| Grundlagt / nøgleperson | Alessandro Castellani |
| Hoveddruer | Corvina, Corvinone, Rondinella |
| Kendt for | Amarone; Valpolicella |
| Prisleje | høj |
Hvad er Ca’ La Bionda?
Ca’ La Bionda er vineriet i Marano di Valpolicella selv her på Ravazzol-bakken lige over Marano by midt i selve Classico-zonen vestpå herude vest for Verona. Huset laver Corvina: Valpolicella som den åbne dør og Amarone som anledningen. Produktionen kommer fra Ravazzol-bakken i Classico mellem 150 og 300 meter. Det er ét greb på Valpolicella – ikke et synonym for al Veneto og ikke Marcellise. Alessandro og Nicola Castellani tapper i fjerde led og holder Ravazzol som husets tætteste Amarone fra de ældste stokke på kalken i Marano. Vil du have appellationens bredde til pasta og lam, så start på Valpolicella-siden.
Historien bag Ca’ La Bionda
Pietro Castellani grundlagde huset i 1902. Brødrene Alessandro og Nicola fører det videre. Huset har skåret Amarone-andelen ned for at give Valpolicella egne parceller og mere friskhed i glasset. Recioto skrives andetsteds – den her side er den tørre Amarone og den åbne Valpolicella fra egne parceller i Classico-zonen ved Marano og Valgatara i hjertet af Valpolicella Classico mellem Fumane og Negrar på den vestlige ryg over dalen ved selve Marano di Valpolicella.
Belondrade skrives andetsteds. Denne side handler om Amarone. Marano er husets eget greb, ikke en invitation til Marcellise øst for Verona. Ravazzol vender øst og sydøst på ler og kalk med sten.
Vine og cuvéer
Amarone er grand vin. Ravazzol er den tættere flaske fra de ældste stokke. Det er anledningen.
Valpolicella er åbningsdøren. Start med Valpolicella, hvis du vil smage huset uden Amarone-prisen. Ripasso ligger ved siden af, ikke over.
Bedste årgange for Ca’ La Bionda
Valpolicella kan åbnes efter ét til tre år. Amarone følger de slanke Veneto-år og åbner typisk efter fem til ti år.
2016 og 2019 er slanke og præcise. 2018 viser Ravazzol med tid. I varme år holder kalken syren. I svage år droppes Ravazzol.
Et middelt år i Valpolicella er stadig Ca’ La Bionda. Et hypet årtal fra et anonymt Amarone-hus er stadig ikke Ravazzol. Læs cuvéen først, årgang dernæst.
Vine fra Ca’ La Bionda
Kommer snart
Sådan smager Ca’ La Bionda
Ca’ La Bionda smager i den slanke, krydrede ende af Valpolicella: kirsebær, tørret frugt og en syre, der sidder fastere end et blødt Amarone-hverdagsglas. Det er Amarone. Valpolicella er åben. Corvina giver kanten.
Forskellen til Marion sidder i parcellen: her er Classico og Ravazzol, der er Marcellise. Hold glasset kælderkøligt. Valpolicella skal have luft. En Amarone skal have et slankt glas, så frugt og krydderi finder hinanden.
Ca’ La Bionda til mad
Pasta, lam og fjerkræ følger husets Corvina. Valpolicella bærer også en simpel ragù. Amarone er glasset alene, når Ravazzol er pointen. Tunge, søde saucer og let fisk passer dårligt til den tætte frugt.
Amarone er anledningen. Til weekend og fest uden ikon-prisen: Valpolicella. Generelle madregler: 9 gode råd til at vælge vin til maden.
Ca’ La Bionda i Valpolicella
Vineriet sidder i Marano. Marker ligger på Ravazzol. Plantningen er Corvina. Marion står i Marcellise. Belondrade skrives andetsteds.
Appellationen er distriktssiden. Gå til Valpolicella, når du vil have zonen – også Marion. Gå til Veneto, når du vil have regionen. Bliv her, når spørgsmålet er Ca’ La Bionda. Gå til Italien for landet. Ikonet bor under distriktet; distriktet er bredere end ikonet.