Cinsault er den slanke, saftige rødvin fra Sydfrankrig med jordbær, kirsebær og lav tannin – støtte i GSM-blends og kerne i bleg Provence-rosé. Let til medium krop. Hjemmet er Languedoc og Rhône; du møder den i Bandol-rosé og som lille andel i Châteauneuf-du-Pape. Sortsren flaske er niche.
| Felt | Indhold |
|---|---|
| Farve | rød (også rosé) |
| Oprindelse | Sydfrankrig |
| Synonymer | Cinsaut, Ottavianello |
| Vigtigste steder | Provence, Languedoc, Bandol, Châteauneuf-du-Pape |
| Typisk stil | let til medium krop, middel syre, blød tannin |
| Bedst til | grill, salat, charcuteri |
Hvad er Cinsault?
Cinsault er en sort, ikke en appellation. Officielt fransk navn er Cinsaut. På etiketten står oftest stednavnet – Côtes de Provence, Bandol, Côtes du Rhône – og sorten arbejder i baggrunden. Den giver rød frugt, duft og slankhed til Grenache og Mourvèdre. I rosé holder den farven lys.
Klaserne er store. Bærene er store med tyndt skind. Sorten tåler tørke og varme og kan give højt udbytte. Det forklarer det gamle rygte som volumen-drue. Gamle stokke og lavt udbytte giver det saftige, pebrede glas, der nu tappes sortsren. Alkoholen lander typisk omkring 12,5–13,5 procent. Flasken er til grill og salat. De fleste drikkes unge.
Smag og stil
Farven er lys rubin i rød, laksebleg i rosé. Kroppen er let til medium. Syren er middel. Tanninen er blød. Det er det skel, der letter valget: Cinsault er jordbær og silke; Grenache er varme og alkohol; Syrah er peber og mørkere frugt; Mourvèdre er tannin.
Ung flaske lugter af jordbær, hindbær og kirsebær – ofte med timian, lavendel og et strejf af peber. På tungen er den tør og saftig. På stål holder duften. Fad er sjældent pointen. I rosé er den den slanke, frugtige del bag Grenache.
Kystnær Provence giver den blegeste, slankeste ende. Languedoc-old vines giver mere midte. Kølige år er slankere; varme år mere jordbær. Drik de fleste flasker inden for to til fire år. Sortsren fra gamle stokke kan holde et par år mere – det er stadig ikke Châteauneuf-kælder.
Cinsault og Cinsaut er samme sort. Ottavianello er navnet i Puglia. I Sydafrika hed den historisk Hermitage – det er ikke Hermitage-højen i Nordrhône, hvor druen er Syrah. Forvekslingen gav Pinotage sit navn: Pinot Noir krydset med «Hermitage», altså Cinsault.
Grenache, Syrah og Mourvèdre er blend-partnere, ikke synonymer. En flaske, der kun siger Provence, er oftest rosé-blend. En flaske, der siger Châteauneuf, er Grenache først.
Hvor dyrkes Cinsault?
Kernen er Sydfrankrig. I Provence er den med til at holde roséen bleg og slank. I Bandol er den friskhed bag Mourvèdre. I Languedoc og Corbières står den i solmodne blends – og som sortsren fra gamle stokke.
I Sydrhône er den en af de tilladte sorter i Châteauneuf, oftest i lille andel. I Sydafrika findes gamle bush vines; her er hun forælder til Pinotage. I Libanon og Puglia lever små parceller. Hold pejlingen i Provence, når du vil have rosé, og i Languedoc, når du vil smage sorten rød og slank.
Cinsault til mad
Tallerkenen først. Let kød, grill og salat kalder på saft og lav tannin – ikke på Pauillac. Server rød kølig, omkring 14–16 grader. Rosé koldere.
Grillkylling og salat. Jordbær og syre rammer skind og olie. En slank rød eller en Provence-rosé lander først. Det, der slår ved siden af, er en fad-tung Châteauneuf.
Charcuteri og ratatouille. Blød tannin tåler salt og urter. Hold glasset i den slanke ende. En Cinsault-tung rosé fra Bandol tåler mere end den blegeste Côtes de Provence.
Pizza og let pasta. Rød frugt møder tomat uden at tørre. Til lammekølle skal du have Grenache eller Syrah. Generelle regler: 9 gode råd til at vælge vin til maden.
Sådan vælger du flasken
Start med Côtes de Provence, hvis du vil have sorten i rosé: bleg, tør, jordbær. Står der Bandol rosé, forvent mere krop. Sortsren Cinsault fra Languedoc er det skarpeste røde møde – slankt, saftigt, ofte fra gamle stokke.
En flaske, der kun siger Châteauneuf, er ikke et Cinsault-køb. Etiketten skjuler to ting. For det første andelen i blendet. For det andet ordet Hermitage på ældre sydafrikanske flasker – det er denne sort, ikke nordrhône-Syrah.
Tempier er Bandol-pejlemærket, hvor Cinsault arbejder i roséen. I Languedoc kig efter vieilles vignes og sortsren cuvée. Drik de fleste flasker inden for få år. Årgang: varme år er bredere, køligere år mere jordbær og peber.
Køb vine med drue Cinsault
Kommer snart
Det vigtigste at huske
- Cinsault er sorten; Provence og Languedoc er stedene, du møder den.
- Cinsaut er samme drue. Hermitage i gammel Sydafrika-sprog er også den – ikke Syrah.
- Jordbær, blød tannin, slank krop. Støtte i rød, kerne i bleg rosé.
- Åbn den til grill, salat og charcuteri – ikke til kraftig gryde.
- Server rød kølig. Drik den ung.