Brancellao

Brancellao er den lyse, syrerige rødvin fra Galicien, der smager af rød frugt og urter – ikke af Mencía-fylde og ikke af plateau-Tempranillo. Let til medium krop. Høj syre. Middel tannin. Hjemmet er Galicien; du møder den oftest i blends fra Ribeira Sacra og Ribeiro, sjældnere som sortsren flaske.

Hvad er Brancellao?

Brancellao er en sort, ikke en appellation. Du køber oftest stednavnet – Ribeira Sacra eller Ribeiro – og Brancellao står som en andel i blendet, ikke som det første ord. Sorten er galicisk og vestiberisk. Før phylloxera stod den bredt. Siden blev den skiftet ud med Mencía og højtydende Garnacha Tintorera. I dag er den lille igen, men seriøse huse tager den tilbage som sortsren flaske eller som krydderi i Mencía-blend.

Klaserne er mellemstore. Bærene er små med tykt skind og farveløst frugtkød. Farven i glasset bliver derfor lysere end mange forventer af spansk rød. Sorten springer sent ud og høstes sent. Syren holder. Alkoholen lander typisk omkring 12–13,5 procent. Flasken er til lettere kød og atlantisk køkken – ikke til Ribera-grill.

Smag og stil

Farven er lys rubin. Kroppen er let til medium. Syren er høj og bærende. Tanninen er middel – mere bid end Barbera, mindre tørre gummer end ung Tempranillo. Det er det skel, der letter valget: Brancellao er rød frugt og urt, ikke plateau-kraft.

Ung flaske lugter af kirsebær, hindbær og vilde urter – ofte med balsamico, peber og et strejf af skifer. På tungen er den tør og slank. På stål holder duften og syren. Fad er valgfrit og typisk brugt fad, så teksturen stiger uden vanilje. Sortsren flaske er det klareste glas. I blend giver sorten syre og urt til Mencía.

Granit og skifer i Ribeira Sacra giver mere urt og mineral. Dalene i Ribeiro kan gøre midten lidt blødere. Varmere årgange giver mere rød frugt; kølige, våde år mere syre og slankere krop. Drik de fleste flasker inden for tre til seks år. De tættere skifer-udgaver kan ligge længere, men det er ikke kælder-rød som Reserva-Rioja.

Navne på etiketten

I Spanien står der Brancellao. Albarello er det ældre navn i Ribeira Sacra og Valdeorras. Serradelo bruges i Betanzos. Brancello dukker op i Rías Baixas. Det er samme sort.

I Portugal hedder den Alvarelhão – historisk i Douro og Minho, ofte som lille andel i rød og portvin. Det er ikke en anden drue. Det er det portugisiske navn. Står der Mencía, er det den anden galiciske rød – mørkere frugt, oftere mere fylde. Står der Caiño, er det slægt, ikke synonym.

Hvor dyrkes Brancellao?

Kernen er Galicien. I Ribeira Sacra står den på stejle terrasser langs Sil og Miño, ofte mellem Mencía. Det er her, du oftest møder den sortsren – Adega Algueira tager den alvorligt på skifer. I Ribeiro er den en rød birolle ved siden af Treixadura-hviden: Coto de Gomariz og Luis Anxo viser, at dalen historisk også var rød.

Små parceller findes i Rías Baixas og Valdeorras. Uden for Galicien er Alvarelhão det portugisiske spor. Bierzo er Mencía-landet vest i Castilla y León – beslægtet geografi, anden hovedsort. Hold pejlingen i Galicien, når du vil have Brancellao.

Brancellao til mad

Tallerkenen først. Lettere kød, urter og atlantisk køkken kalder på lys rød med syre – ikke på Toro-kraft. Server den kølig, omkring 14–16 grader, så frugt og urt bliver siddende.

Blæksprutte, pulpo og grillet fisk med skind. Syre og urt rammer røg og salt. En ung, sortsren flaske lander først. Det, der slår ved siden af, er en fad-tung Ribera, der dækker skaldyret.

Charcuteri og let grillet svinekød. Middel tannin tåler fedtkanten uden at tørre. Hold flasken i den slanke ende. En Crianza-Rioja kan virke bred mod samme tallerken.

Svampe og urtekylling. Balsamico og skifer møder svampen. Til vildtgryde og langtidsstegt lam skal du have mørkere spansk rød. Generelle regler: 9 gode råd til at vælge vin til maden.

Sådan vælger du flasken

Start med Ribeira Sacra, når navnet Brancellao eller Albarello står alene. Det er det skarpeste spor. I blend står sorten ofte efter Mencía – så er det krydderi, ikke hovedrollen. Prislejet ligger typisk i den midterste hylde: mere end hverdags-Mencía, mindre end Reserva-Rioja.

Ung stål- eller brugt-fad-flaske er normalen. Adega Algueira er det hus, der oftest nævnes, når sorten skal stå alene. Gomariz og Dominio do Bibei bruger den i røde blends. Drik de fleste unge. Gem kun de tættere skifer-flasker, hvis du vil have mere urt og bid.

Etiketten skjuler to ting. For det første navnet: Brancellao, Albarello og Alvarelhão er samme sort. For det andet andelen – mange galiciske røde er Mencía først. Årgang: kølige år er slankere, varmere år mere rød frugt. Åbn den inden for få år; det er atlantisk rød, ikke kælder-Tempranillo.

Køb vine med drue Brancellao

Kommer snart

Det vigtigste at huske

• Brancellao er sorten; Ribeira Sacra og Ribeiro er stednavnene, der styrer glasset.
• Alvarelhão, Albarello og Serradelo er samme drue – ikke Mencía.
• Lys farve, rød frugt, urt og høj syre. Lettere end plateau-spansk rød.
• Åbn den til blæksprutte, charcuteri og let kød – ikke til grill-Ribera.
• Drik den ung. Server kølig.